Bestyrelsen har i dag givet go til at vi kan få anlagt en helt ny udendørs ridebane.
Det bliver ikke en ebbe-flod bane, men i stedet en toplækker funktionel bane anlagt af Skibby HC, som laver ridebaner for eksempelvis Helgstrand, Blue Horse og Herning Boxen.

Dette er en plan, som har været længe undervejs, og vi kan fortælle, at vi både har undersøgt markedet grundigt og lagt penge til side til at kunne sætte projektet igang. Vi har i processen haft tilknyttet ingeniør Fie Hermansen til sammen med Michael at sørge for, at der er taget højde for alt. Derfor ligger der et omfattende udbudsmateriale til grund for vores beslutning om at vælge Skibby.

Den eksisterende bane hælder, der er praktisk taget ingen affjedring, den støver, hvilket er til gene for både heste, ryttere, undervisere og naboer, og den bliver hurtig mudret når det regner.

Den nye bane bliver anlagt efter de nyeste og mest moderne principper. Der bliver en masse grave- og planeringsarbejde og den vil blive drænet, så vi forudser, at det vil være muligt at ride på den praktisk taget hele året. Affjedringen bliver helt optimal, hvilket er godt nyt for vores hestes ben og sener og vi er bare så glade for at kunne sætte dette projekt i gang.

For det går i gang snart. Allerede i uge 22 rykker firmaet ind på gårdsplads og bane med deres maskiner. De har sagt de måske kan anlægge hele banen på en uge, men vi håber på jeres tålmodighed, hvis det tager lidt længere tid.

Det betyder så desværre, at ALLE er nødsaget til at ride tur eller i parken mens den nye ridebane bliver anlagt, i og med at vi ikke har lov til at benytte ridehusene. Da vi i samme ombæring dræner ridebanefoldene vil de heste, som normalt kommer på fold der blive rykket til en luftefold eller sygefold mens der bliver arbejdet på banen.

Vi tænker det går, når I samtidig kan se frem til at ride på en topdejlig ny bane.
Hvis I har spørgsmål til noget, så skriv til bestyrelsen@gek.dk eller henvend jer til Michael på dagleder@gek.dk som styrer hele projektet.

bedste hilsner
Bestyrelsen