Bestyrelsen på Gentofte Rideklub består af erfarne personer med en fælles kærlighed til ridesporten, en stærk forpligtelse til at fremme klubbens værdier og de arbejder engageret for at sikre klubbens udvikling og succes.
Vi arbejder løbende på at forbedre faciliteterne, tilbyde kvalitetsundervisning og arrangere spændende aktiviteter og stævner.
Læs videre for at møde vores bestyrelsesmedlemmer, lære om deres baggrunde og se, hvordan de bidrager til Gentofte Rideklubs succes.
Vores bestyrelsesmedlemmer finder du herunder. Vi kan nås på mail: bestyrelsen@gek.dk
_____________________
Sisse Friis Nilaus, formand
Sisse har redet hele sin barndom og havde egen hest til hun blev 19, men hun fik ondt i ryggen. Hun er kommet på GEK, siden hendes døtre startede i rideskolen i 2016, og hun nyder at være blandt GEKs heste og ryttere og at være på tur med sin datter, Astrid, og hendes hest, Bartoli. Hun har været i GEKs bestyrelse siden sept. 2023. Arbejdsmæssigt har Sisse arbejdet som advokat i mange år og er nu ansvarlig for forsikringsafdelingen i DFDS.
Birgitte Storm Barfod, Næstformand
Birgitte har været rytter i rideskoleafdeling siden 2020. Birgitte har også en datter, der rider på GEK. Birgitte kommer på rideskolen fire gange om ugen. Kommunikation, åbenhed og et godt socialt fællesskab på GEK er vigtige parametre for Birgitte, så hvis du har spørgsmål eller der er noget, der ligger dig på sinde, så må du endelig ikke tøve med at gribe fat i hende. Birgitte er uddannet cand.hort. arc. – landskabsarkitekt. Hun er HR-ansvarlig i et IT-firma, selvstændig yogalærer og mor til tre.
Julie Lacoppidan, Kasserer
Julie har haft hest på Gentofte Rideklub i de sidste 4 år. Julie startede som 9 årig på rideskolen og fik sin første pony nogle år derefter, som også blev opstaldet på rideskolen. Der var en lang årrække hvor Julie ikke havde sin daglige gang på rideskolen, men kom tilbage med sin nuværende dressurhest, Tommy. Udover Tommy har Julies datter en lille pony som også er opstaldet på GEK.
Julie er uddannet finansøkonom og har en bachelor i International Handel og markedsføring.
Pernille Rose Hensen, bestyrelsesmedlem
Pernille havde pony i 7 år som barn, men rider ikke mere. Hun elsker at være med hendes datter Nanna i stalden, når der skal nusses om Nannas hest Fugge.
Fugge har stået på GEK siden august 2023.
Pernille har en bachelor i samfundsøkonomi og erhvervssprog fra CBS og har arbejdet både indenfor forsikring og reklamebranchen, Pt hjælper hun til på Det Italienske Kulturinstitut med events og arrangementer inden hun starter nyt job til efteråret.
Jette Stakemann, bestyrelsesmedlem
Jette har redet i mange år og hendes to døtre Ingrid og Ellen har også fundet interesse for ridning. Jette og hendes døtre kom til GEK i efteråret med Ingrids pony Mars og mens Ellen venter på en plads i rideskolen, rider hun hos Katrine. Jette elsker at komme på GEK og mærke den gode stemning og liv mellem ryttere og hest. Til dagligt arbejder Jette med markedsføring i Topdanmark og er uddannet indenfor kommunikation og markedsføring.
Felix Thrams, bestyrelsesmedlem
“Nybegynder” i Rideskolen med efterhånden nogle år på hesteryg, hvilket har afhjulpet på tidligere heste-skræk. Arbejder i bestyrelsen helst med forhold relateret til bygninger og udendørs-anlæg.
Trine Lacoppidan, bestyrelsesmedlem
Trine har haft sin daglige gang på GEK i mange år og har nu hesten, Tommy sammen med sin datter Julie, som også sidder i bestyrelsen. Trine kommer dagligt på rideskolen og finder det utroligt vigtigt med et godt socialt miljø, for både store og små men hun vægter også hestenes trivsel meget højt. En glad hest, er en glad rytter.
Trine er uddannet sygeplejerske og en merkonom i økonomistyring. Trine arbejder i dag som selvstændig.