GEK-Gentofte-Rideklub-Filmplus-Header

GENTOFTE RIDEKLUB SØGER EN LEDER TIL RIDESKOLEADELINGEN

Gentofte Rideklub søger en fagligt stærk rideskoleleder, som kan stå i spidsen for videreudviklingen af vores rideskole og vores rideskolehold.

OM OS Gentofte Rideklub (GEK) er en af Danmarks største klubber med ca. 550 medlemmer med plads til ca. 65 heste og ponyer. 30 af disse tilhører rideskolen.

Rideskolen har elever i alle aldre fra begyndere til øvede ryttere og vi vil gerne være kendt for at kunne tilbyde den bedste undervisning og sørge for, at vores elever konstant udvikler sig i deres ridning. Vi er en aktiv klub med mange børn og unge og støttende forældre.

Vi søger pr. 1 januar 2024 en ny leder til rideskoleafdelingen.

OM STILLINGEN

  • Ansvar for rideskolen og dens heste og ponyer.
  • Stå for at udvikle rideskoleundervisningen i samarbejde med den daglige leder og bestyrelsen.
  • Forventes at give hold og eneundervisning på rideskolehestene.
  • Personaleansvarlig for undervisere og vikarer.
  • Kontorarbejde såsom at svare mails, opdatere i klubmodul og holde medlemmerne informeret om tiltag i klubben
  • Samarbejde med klubbens daglige leder og bestyrelse.
  • Planlægning og udførelse af stævner, ridelejre, ryttermærkeprøver mm. for rideskolen.
  • Arbejdstiderne er primært i hverdagen, eftermiddag, aften og enkelte weekender i forbindelse med arrangementer.

VI FORESTILLER OS AT DU

  • Er udadvendt, selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Opleves som motiverende og imødekommende.
  • Er en holdspiller, der arbejder for, at her lykkes vi i fællesskab.
  • Brænder for at undervise og udviser stort engagement.
  • Har et ønske om at skabe og udvikle en moderne rideklub.
  • Er initiativrig og kan føre ideer helt til dørs.
  • Er god til at samarbejde med dine kolleger og den øvrige ledelse.
  • Har lyst til at være med til at udvikle talent.
  • Har nemt ved at kommunikere skriftligt og mundtligt.
  • Er uddannet ridelærer, træner eller alternativt har tilsvarende erfaring.

VI TILBYDER

  • Et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver
  • Selvstændigt ansvar og stor mulighed for at præge klubbens undervisningstilbud og mulighed for at udvikle klubben yderligere.
  • Medarbejderbolig på gode vilkår på klubbens adresse, Maltegårdsvej 20, 2820 Gentofte.
  • Et arbejdsklima der er energisk, uformelt og præget af stort engagement og gensidig respekt.
  • En arbejdsuge på mellem 30-37 timer.
  • Løn efter kvalifikationer.

ER DU INTERESSERET?

Så send os din ansøgning vedhæftet CV til daglig leder dagleder@gek.dk eller kontakt Katrine Byskov på 28100147, for evt. spørgsmål vedrørende stillingen.

Du kan læse mere om os på klubbens hjemmeside, www.gek.dk.

Ansøgningsfristen er den 31.12.23 men vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat i starten af januar 2024.