Stævner

Vi afholder hvert år klubmesterskaber i både dressur og spring for pensionærerne og deres heste og ponyer. Dette foregår oftest den første weekend i oktober. Derudover holdes der løbende D- eller C- stævner.

KLUBSTÆVNE-RYTTER

Vi har en del stævneryttere på GEK, både indenfor dressur og spring. Og de stævneryttere er vores ansigt udadtil.
Alle skal starte et sted, og som ny stævnerytter er der mange ting at holde rede på. Derfor laver GEK små samlinger med fokus på hvad det indebærer at komme ud på en stævneplads, og hvordan man forbereder sig bedst.

Vi vil også rigtig gerne være behjælpelige med stævnehjælp ude på selve pladsen til de første klubstævner, hvis rytteren har brug for det. Hvis din underviser ikke har tid eller mulighed for at tage med ud, så finder vi en anden løsning.

Det er både hyggeligt, lærerigt og godt for sammenholdet at starte små holdstævner i klub-regi. Og når I starter holdstævner for GEK, så betaler GEK for stævnestarten. Skriv blot til bestyrelsen og din underviser først, da underviseren skal sige god for holdsammensætningen.

DISTRIKTSSTÆVNE-RYTTER

Når du kommer op og starter distriktsstævner for GEK og samtidig får undervisning af en af vores undervisere, så vil klubben gerne signalere opbakningen ved at levere et stævneunderlag med GEK-logo, som du kan bruge, når du starter stævner. Dette er for eksempel:

  • At hilse pænt, når I kommer frem til klubben
  • Altid at sige held og lykke til de andre ryttere – og til konkurrenterne
  • Aldrig at ønske, at det går dårligt for andre – ønsk i stedet, at det går godt for dig og din hest.
  • Altid at tale pænt om de andre ryttere og deres heste,
  • At du husker at der bliver samlet klatter op efter din hest, ved opvarmningen. Og at det er flinkt, hvis man også samler op efter andre, når man er i gang.
  • At du ALDRIG straffer din hest – heller ikke hvis det ikke gik som du forventede. Hverken under ridtet, eller efter ridtet.
  • At det ikke er dommerens, eller andres skyld, hvis det ikke gik godt.
  • At hverken dig eller dine forældre hidser jer op overfor sekretariatet, uanset om der er begået en fejl. Husk på, at det er mennesker, som bruger deres weekend på frivilligt arbejde for, at du kan starte stævne.
  • At rose dine konkurrenter, når de gør noget godt
  • At lykkeønske dine medplacerede, hvis du får placering.
  • ALTID at takke for din præmie, smid gerne din tak på fb eller instagram og ’tag’ sponsoren.
  • At takke arrangøren for stævnet, før I kører hjem.
  • At fejre hinandens sejre på GEK, og at trøste hinanden, hvis det er gået dårligt.

Husk, at et stævne bare er et stævne, og alle ryttere har prøvet at få dårlige ture og dårlige resultater. Og at der altid er god læring at tage med hjem og arbejder videre med.

Distriktsmesterskab for hold afholdes hvert år og her sammensættes holdet, eller holdene efter hvor mange ryttere GEK har som er kvalificeret til at starte dette. Det er underviserne i fællesskab, som sammensætter ud fra ekvipagens resultater. Dette gælder både inden for spring og dressur.
Vil du gerne starte som hold, så meld ud så tidligt som muligt til din underviser. På den måde kan du få lavet en stævneplan op til mesterskabet.
Holdet skal bestå af GEK-ryttere, men hvis det kræver en rytter udefra, for at vi kan stille med et hold, kræver det blot at rytteren melder sig ind i GEK.
GEK betaler derefter for hold-starten og sørger også for at der er stævnehjælp med ude til rytterne.

LANDSSTÆVNE-RYTTER

Når du starter landsstævner for GEK får du som dressurrytter udover dit hvide stævneunderlag også et blåt træningsunderlag med GEK-logo, som du kan have med ude til stævnerne, når der trænes på banen.

GEK sponserer ikke stævnestart for almindelige landsstævner, men vi vil gerne sponsere tilmeldingen til DM for hold. Det vil vi, fordi et hold-stævne sætter fokus på fællesskab og team-ånd, hvilket er i tråd med GEK’s vision.
For at støtte et DM hold, som rider for GEK, ser vi helst, at hovedparten af holdet er GEK’s egne ryttere. Skriv til bestyrelsen og hør om mulighederne.

BERNSTORFFSPARKEN
Hvis du vil ride i Bernstorffs Parken, skal du også være medlem af SPR – klik her 

Med et medlemskab hos Sportsrideklubben (SPR)  kan du også bruge spring- og dressurbanerne i Bernstorffs Parken. Du kan også nemt ride i Dyrehaven fra GEK, det kræver blot et ridekort. Se nedenfor.

Der afholdes i løbet af sommerhalvåret forskellige aktiviteter og stævner i Bernstoffsparken. Både det årlige store Københavnermesterskab i dressur og forskellige konkurrencer og mesterskaber i spring for pony og heste. Alle som starter stævner for SPR forventes at hjælpe til som frivillige til disse stævner. SPR er GEK’s venskabsklub og vores medlemmer bør derfor være de første til at give en hjælpende hånd når dette kræves.
Det er både hyggeligt og lærerigt at være hjælper til et stævne – og du behøver ikke være stævnerytter for at kunne bidrage. Både børn og voksne kan hjælpe – og uden frivillige kræfter er der ingen stævner.

DYREHAVEN
Hvis du vil ride i Dyrehaven, skal du købe ridekort – klik her

GEK’s KLUBMESTERSKAB
Vi afholder klubmesterskab i både springning og dressur og for både pony og hest. Det er en festlig begivenhed, hvor klubben opfordrer alle til at stille op. Der er fine præmier og er et stævne, hvor alle ryttere har mulighed for at stille op på deres specifikke niveau. Det giver god klubånd.

KLUBMESTRE
Springning for pony

2023: Astrid Friis Nilaus på Bartoli Row
2022: ??
2021: Filippa Kofoed på Dahlbæks Spitfire
2020: Rigmor Svane på Milton
2019: Klara Nielsen på FH. Pegasus
2018: Smilla Nygaard på Sigersholmgårds Jeuness
2017: Magdalene Rose Mikkelsen Bakkegårdens Nikita
2016: Magdalene Rose Mikkelsen på Waterland’s Pamela
2015: Helene Mauridzen på Ali Khan

Dressur for pony
2023: Filippa Emilie Molin på Atterupgaards Naomi
2022: Ingrid Pramming på Lorenzo
2021: Smilla Nygaard på Primartell
2020: Emma Bateson på Midtjydens Casino
2019: Emma Bateson på Midtjydens Casino
2018: Anemone Elizabeth Skousen på Waldemar H&C
2017: Marlin Bjørklund Wolff på Toftegaards Hurricane
2016: Ingeborg Cederholm på Heidewinde’s Jarno
2015: Anemone Elizabeth Skousen på Chico

Springning for hest
2023: Astrid Friis Nilaus på Bartoli Row
2022: ???
2021: Ingen startende
2020: Julie Raun Christensen på Casmo
2019: Matilde Nielsen på Charlie
2018: Bella Walstijn på Django
2015: Christina Kruse på Lianus P

Dressur for hest
2023: Gitte Happel på Hot Question
2022: ??
2021: Marie Becker på Landora
2020: Filippa Kjær på Bella
2019: Sarah Kofoed på Sirius
2018: Liva Gregorius på Clarino
2017: Olivia Møller-Magrath på Ramir
2016: Susanne Biltoft på Don Ramiro
2015: Nina With på Made by Tailor Flying Karlson

Til vores klubmesterskab havde vi følgende sponsorer. Vi takker for de flotte præmier.

 

SÅDAN MELDER DU DIG TIL ET STÆVNE
Når du skal tilmelde dig et stævne sker det via hjemmesiden DRF go, hvor du opretter en profil og søger på de relevante stævner. Vores trænere er meget behjælpelige med at svare på spørgsmål, hvis der er noget du er i tvivl om.

Hvis du rider stævner, er det vigtigt at kunne reglerne for stævner og rytterlicens. De findes på Dansk Rideforbunds hjemmeside.
Hvis du skal finde et stævne i Distrikt 1, klik her
Hvis du skal melde dig til stævne på DRF Go, klik her
Hvis du skal finde resultater fra et stævne, klik her