Privatundervisning
Vi er meget stolte over vores dygtige privatundervisere. Uanset på hvilket niveau du befinder dig ridemæssigt, vil det være muligt for dig at få kvalificeret hjælp her hos os. Vi hjælper dig hele vejen fra nybegynder til Grand prix.
Vi har altid haft flere forskellige undervisningstilbud på GEK og tror på, at dette er det rigtige, da det giver pensionærerne den bedste mulighed for at sammensætte sin undervisning efter ønske. De forskellige undervisere får mulighed for at sparre med hinanden, og desuden gør det os mindre sårbare ved sygdom.
Faste undervisere på GEK er Louise Estrup, Katrine Byskov og Lars Terkildsen.
Dressurundervisning – privat

Louise Estrup
Louise har mange års erfaring som dressurrytter. Hun har redet på det danske landshold i ponydressur og har erfaring internationalt. I dag rider hun ungheste op og konkurrerer desuden selv på S-niveau. Udover dette brænder Louise for at give sin læring videre, og har en særlig interesse i børn og læring.
Louise har en indgående viden om, hvad der kræves for at nå langt i dressursporten og hendes entusiasme og positive tilgang smitter af på rytteren. Hun har undervist fast på GEK siden 2018 og har allerede ført flere af sine GEK-ryttere op til landsstævne. Louise er en vigtig del af GEK’s talentprogram og har været aktivt med til at udvikle dressur-indholdet.
Louise underviser på alle niveauer og synes det er lige vigtigt, om du skal starte dit første LD, toptune din springpony eller træner mod DM i dressur.
Katrine Byskov
Katrine er daglig leder af GEK. Katrine tilbyder undervisning i dressur og springning. Fast springning onsdag og dressur torsdag eller efter aftale.
Katrine er uddannet exam. træner fra Karin Nissen og Lars Ringkær (4 årig uddannelse) i 2011. Katrine har redet et halvt år for hhv Michael Aabo og Søren Nørregaard Pedersen i Tyskland.
Katrine har redet op til MA dressur og S spring for pony og MB for hest.
Katrine har erfaring med alle typer heste og har arbejdet professionelt med ridning i 12 år. Grundet rygproblemer har Katrine lagt ridekarrieren på hylden og er idag Daglig leder af GEK.
Katrine har fokus på at tilrettelægge undervisningen således at den udvikler den individuelle ekvipage. Derudover tilbyder Katrine også undervisning i både longearbejde, trailerlæsning og bomtræning, samt støtter de enkelte ekvipager ude på stævnepladserne.
Springundervisning – privat

Lars Terkildsen
Lars Terkildsen er GEKs privat underviser i spring.
Han er kendt for sin store erfaring med international springsport, og han har blandt andet været landstræner i springning for ponyer med stor succes.
Bomme og cavalletis er nogle af Lars yndlingsværktøjer i træningen af både spring og dressurryttere. Træningsformen gør det nemlig meget tydeligt for rytterne, om det de laver lykkes.
Lars Terkildsen brænder i dag for at udvikle både ponyer og heste, og målet behøver ikke være et stort stævne, men snarere at den enkelte ekvipage får vist deres fulde potentiale – og det lykkes kun, hvis basistræningen virkelig er på plads.
Tilmelding / afmelding til undervisning
Hvis du vil tilmeldes undervisning hos en af vores instruktører, så se på Klubmodul om der er en ledig tid, og dobbeltjek med kontoret.
Undervisning på privat hest/pony hos privatunderviser opkræves månedsvis forud.
Bemærk at der er en måneds opsigelse på privatundervisning, som skal opsiges til den 1. i måneden ved at skrive en mail til rideskole@gek.dk. Kontoret skal bekræfte mailen, før opsigelsen gælder.
Afbud fra underviser godtgøres med 1/4 eller 1/5 af månedspris. Afbud fra rytter godtgøres ikke. Løstimer opkræves bagud.
Enhver, der rider på hest eller pony, der er opstaldet på GEK, skal være medlem af Gentofte Rideklub – herunder også private parter. Undervisning må kun finde sted ved instruktør, der er godkendt af GEKs bestyrelse, og hvor betaling sker ved opkrævning/udbetaling gennem GEK’s medlemssystem.
Priser pr. 1.maj. 2020
Fast undervisning
Louise Estrup 285 kr. / 30 min.
Katrine Byskov 210 kr. / 30 min.
Katrine Byskov 250 kr. / 15 min. (pr. rytter)
Katrine Byskov (hold m. 2) 250 kr./ 30 min. (pris pr. rytter/tid for 2 ryttere)
Katrine Byskov (hold m. 3) 250 kr./ 45 min. (pris pr. rytter/tid for 3 ryttere)