Gentofte Rideklub - Maltegaardsvej 20 - 2820 Gentofte

Tlf: 39 65 17 02 - Mail: rideskole@gek.dk

 GEK’s 10 gode råd til rideskoleelever og jeres forældre

   1  Vi skal have det sjovt og trygt i vores omgang med hinanden og vores dejlige ponyer og heste.
 
   2  Ridelæreren bestemmer, og det er ridelæreren, som fordeler og omfordeler ponyer ift rytternes niveau, de tilgængelige ponyer og deres belastning.
 
   3  De forskellige ridehold er opdelt efter sværhedsgrad. Det er til enhver tid ridelærerens beslutning, om du er klar til at ‘rykke’ et hold op.
 
   4  Vores daglige leder og staldpersonalet bestemmer i stalden. Du kan altid spørger dem, hvis du er I tvivl  om noget. Mere trænede rytter kan ofte være
        behjælpelige ved opsadling. Ellers holder ridelærerne løbende kurser i opsadling. Hvis du har brug for et kursus, så sig endelig til.
 
   5  Det er dit ansvar at møde min. 20 minutter før din ridetime. (også selvom den hest du skal ride normalt går i timen før)
 
   6  Det er dit ansvar før timen at ponyen strigles, får renset hove og sadles op, så du er klar, når timen begynder. Efter timen er det dit ansvar at sadle af, strigle,    
         rense hove, vaske bid, sørger for at ponyen kommer ind i sin boks og at hovedtøj/sadel hænges pænt på plads.
 
   7  Hvis du ikke er klar til at trække i ridehuset senest 5 minutter efter timens begyndelse, så kan ridelæreren afvise din deltagelse i den time.
 
   8  Godkendt ridehjelm og lukkede sko/støvler er påkrævet, og  sikkerhedsvest anbefales kraftigt. Til springundervisning er sikkerhedsvest påkrævet.
 
   9  GEK’s heste og ponyer er udvalgt efter at kunne begå sig i et rideskolemiljø.  Men hesten er et flugt dyr, der reagere instinktivt - derfor:
  • Forhold dig altid roligt, når du færdes i stalden, i ridehuset og omkring ponyer og heste. Det betyder: ikke råbe, ikke løbe, ingen pludselige bevægelse
  • Forhold dig roligt på tilskuerbænken. Læg din mobiltelefon væk og vær parat til at hjælpe, hvis det kræves.
  • Små søskende er velkommen på GEK, hvis de kan sidde stille. Det er både forstyrrende og farligt for alle, hvis små børn løber, hopper eller leger med legetøj på tribunen.
  • Undgå at stå eller gå bagved ponyen/hesten – den kan sparke!
  • Undgå at forskrække ponyen/hesten.
  • Nogle ponyer finder gjordspænding ubehageligt, så de kan per instinkt snappe efter dig. Spænd gjorden stille og roligt et hul af gangen og hold afstand, så hesten ikke kan nå dig
  • Undgå at stille eller trække ponyer tæt på hinanden. Både i stalden og i ridehuset
  • Lad aldrig en pony stå alene eller uden at være bundet op på staldgangen – og bind aldring hesten/ponyen op i bidringene - kun i grimen!
 
   10  Som forældre til en ny rytter, er det dit ansvar at I sætter jer godt ind i disse råd og sikkerhedsregler. En ny rytter skal have hjælp I starten til opsadling,      
          håndtering af ponyen og evt. trækning i ridetimen – det skal du/I være med til; men husk det er en investering i en fantastisk hobby, som betaler sig tilbage  
          mange gange 

 

 

Sponsorer