Regler på Gentofte Rideklub
- Enhver der rider på GEK's område skal være medlem af GEK.
- Al færden, undervisning og ophold på GEK's områder sker på eget ansvar og risiko.
- Udvis hensyn overfor mennesker, dyr og inventar.
- Det er forbudt at løbe, råbe og skrige i stalden og på ridebanerne.
- Skader på inventar meddeles straks staldmester, Julie Lykke Thorsen, eller staldpersonalet.
- Rygning og brug af åben ild er strengt forbudt overalt på GEK. Overtrædelse af forbuddet kan medføre bortvisning. Rygning må kun ske ved bænken ved sygefolden.
- Åbningstiderne skal nøje overholdes.
Orden
- Glas og glasflasker må ikke medbringes i stalden. Tomme flasker og dåser skal i de opstillede beholdere ved rotunden.
- Fej og ryd op efter dig. Og fjern klatter uanset hvor de er lagt.
- På boksen må der kun hænge 2 grimer med tov, 1 dækken, 1 skridttæppe og 1. spand. Der må ikke hænges gamacher på tremmerne.
Regler med heste- Heste, der står på staldgangen, skal være bundet i begge sider og under opsyn. Det samme gælder striglebommen på p-pladsen.
- Ridning er ikke tilladt på staldgangene.
- Der skal bæres ridehjelm. Ved springning opfordres der kraftigt til altid at bære vest.
- Det er ikke tilladt at ride med høretelefoner.
- Hesten/ponyen skal bære sadel og trense udenfor ridehusene.
- Ved ridning udenfor GEK's område gælder færdselsloven, dvs. ridning ikke er tilladt på fortove og cykelstier. Om vinteren bæres reflekser og lygter ved ridning/trækning på offentlige veje.
Du kan læse GEKs
vedtægter ved at klikke
her.