Gentofte Rideklub - Maltegaardsvej 20 - 2820 Gentofte

Tlf: 39 65 17 02 - Mail: rideskole@gek.dk

 
 
 
Sportsrideskolen ved Maltegården i Charlottenlund var det første moderne ridecenter med to kæmpe ridehuse og en rotunde. Bag det lille ridehus var en pilar, som også blev brugt til at øve piaff. På rideskolen vrimlede det med professionelle staldfolk og beridere. Der var fuld service som på et 5-stjernet hotel.
 
Det var her, Kong Chr. X, Dronningen Alexadrine, senere dronning Ingrid og især prinsesse Benedikte kom for at se opvisninger og stævner. Netop her deltog Prinsesse Benedikte i sin vist nok eneste konkurrence og ikke på Christiansborg, hvor hun havde hesten opstaldet. Der var kun plads til 800 tilskuere, så man forudbestilte billetter i god tid.

Cremen af topryttere

Danmarksmesterskaber i skoleridning og springning var nærmest et klubstævne dengang, da næsten alle rytterne kom fra Sportsrideskolen. Danmarksmester eller ej, så red rytterne i skoven og red også jagter. For eksempel red den regerende danmarksmester i dressur, Hermann Zobel, og den regerende mester i springning, Bente Polack, sammen som ræve i 1957. Det vakte opsigt, at det var kvinden, som var mester i springning, og herren i skoleridning.

Kongelogen har vi stadig til venstre for døren til ridehuset. Det blev så senere til rygeloge, da man ikke længere måtte ryge i den anden loge, hvor de fleste holdt til.

Den mest kendte i nyere tid var Lis Hartel, som et par gange vandt sølv ved de olympiske lege i 50'erne. I 1956 kunne Sportsrideskolen sende sit eget hold til OL i dressur, med Hermann Zobel, Lemvig Mûller og Lis Hartel.

Vores bedste rytter for 80 år siden var Grethe Peder Møller, som blev danmarksmester i springning i 1933, nr. 3 i DM i military foran mange militærfolk og vandt hubertusjagt og vandt middelsvær dressur. Hun vandt i seks år ranglisten for kvinder - i tre år også foran civile herrer og helt uhørt også foran officerer. I de følgende år vandt hun Sportsrideklubbens steeplechase, danmarksmesterskaber i ridebanespringning, præcisionsspringning, højdespringning og championatet. Hun gav bareback opvisninger uden trense over hestevogne, vandt også Hubertusjagt nogle gange, inden hun på jagt brækkede halsen og døde.

Du og De

På Sportsrideskolen afholdt Sportsrideklubben helt op i 60'erne det største indendørs ridestævne i Danmark: Martsstævnet. Det var ikke så tungt at se på, da der kun var få deltagere i de høje klasser og masser af opvisninge. Der blev redet Par de Deux, sprunget højdespringning op til 1,90 m, hyggerytterne red forskellige kvadriller, som var et udstyrsstykke uden lige i flotte barokke kostumer. 

Stævner uden fest var utænkeligt, da festen var med til at holde stemningen oppe, med hyldest til dagens vindere osv. 

Berideren kunne ikke deltage i rytterfesten, da han (kvindelige beridere fandtes ikke) jo var en ansat. Man tiltalte i øvrigt staldfolk med 'du' og deres fornavn, og staldmanden svarede tilbage i 'De' og efternavn. 

I Sportsrideskolen havde man som staldmænd Ib, Helge, Junge, en krigsflygtning, der havde gået fra Stalinggrad til København, og Per, som har fejret 50 års jubilæum. 

I starten passede de to heste hver, fra kl. 06-12 og kl. 14-17, søndag dog kun til kl. 12. Ud over aftenvagter, ligesom det var staldmændenes opgave at sætte springbane op og tage den ned om lørdagen til træningsspringning.

Når man ankom, holdt staldfolkene øje med, at man var arriveret, og trak hesten frem. Efter endt ridetur blev hesten efterfølgende ordnet og sat ind, mange ryttere havde aldrig forsøgt at sadle en hest selv. 

Min farfar fik hesten leveret på sin bopæl hver morgen af Gunnar Andersen, der startede som staldmand og hvis eneste løn dengang var drikkepenge. At han siden blev anerkendt som verdens bedste berider kunne man jo ikke vide.

Kvindelig revolution

Der var en del ballade, da den første pige forsøgte at strigle sin egen hest midt i 70'erne. Det var jo at tage jobbet fra staldfolkene, og de gjorde deres for at umuliggøre denne aktivitet! De var organiseret i fagforening, men den enlige pige var svær at tackle for fagforeningen.

Staldfolkene og Inspektør Christoffersen holdt stedet perfekt. Der lå ikke et halmstrå forkert. Intet rod og en flot entré. Med pæne omklædningsrum, der var kønsopdelt. Nu er der stålskabe og kvinder i mændenes omklædningrum – men skiltet sidder stadig på døren.

Gentofte Rideklub

Chas. Otzen købte grunden af A.P. Møller og byggede Nordens mest moderne rideetablissement med plads til 82 heste i spiltov, senere udvidet til 130 heste. Galophestene fik den midterste staldgang og stod i bokse. Lis Hartels hest Jubilee fik først boks, efter at den havde vundet sølv ved OL.

Sportsrideklubben, som hidtil havde afholdt stævner rundt om i københavnsområdet, indgik i 1933 en aftale med Chas Otzen om at holde stævner hos ham i Sportsrideklubben. Sportsrideklubben var vært for så mange stævner på Sportsrideskolen, at det var - og stadig er - en udbredt misforståelse, at Sportsrideskolen og Sportsrideklubben var samme klub. 

Forvirringen blev ikke løst, da Gentofte Kommune forlangte, at der skulle være en klub på stedet, hvis de skulle give støtte. Gentofte Rideklub blev stiftet i 1976 og stod nu for stævner, i starten sammen med Sportsrideklubben, der afholdt vintertræningsstævner. 

Fra 1986 blev Gentofte Rideklub herre i eget hus og driver stadig stedet, som de har forpagtet af den selvejende institution Sportsrideskolen under Chas Otzenfonden.

Handicapridning med historie

Sportsrideskolen, som Gentofte Rideklub nu forpagter, var hjemsted for ridelegenden Lis Hartel, som levede fra 1921 til 2009. Lis Hartel havde polio og kunne ikke gå eller ved egen hjælp komme op på hesten.På trods af sit handicap var Lis Hartel den første kvinde til at vinde en sølvmedalje ved de Olympiske lege i 1952, og efterfølgende vandt hun endnu en sølvmedalje i 1956, og derudover en masse store mesterskaber. Lis Hartel er derfor en af de få indenfor ridesporten, som er optaget i dansk idræts "Hall of fame".

 
Forfatter Niels Goldschmidt
 

Sponsorer