Gentofte Rideklub - Maltegaardsvej 20 - 2820 Gentofte

Tlf: 39 65 17 02 - Mail: rideskole@gek.dk

Tilmelding
 
For at ride her på GEK skal du være medlem af klubben.
 
Du opretter en profil ved at klikke på Opret Profil på forsiden. Derefter tilmelder du dig ventelisterne på de hold, der passer ind i din kalender. Det er gratis at stå på venteliste.
 
Hvis du ikke har redet før, eller det er længe siden, skal du tilmelde dig et nybegynderhold (for børn) og begynderhold for voksne. Du skal godkendes af en rideinstruktør, før du kan tilmelde dig et højere niveau. Du er velkommen til at ringe på 39651702, hvis du er i tvivl om, hvilket hold du skal tilmelde dig.
 
Der er løbende udskiftning på holdene i løbet af året, så det er svært at spå om, hvor lang tid du skal stå på venteliste. 
 
Når der opstår en ledig plads på et hold, får du tilsendt en mail, som du har 48 timer til at svare på, ellers går pladsen videre til den næste på ventelisten. Du skal klikke på linket i mailen. Det er vigtigt, at du først tilmelder dig og betaler for halvårskontingent (medlemskab af GEK) og derefter det hold, du har fået tildelt. Du vil være tilmeldt holdet samme dag. Når du tilmelder dig halvårskontingent fremgår  kontingentet som om, at du er tilmeldt et hold torsdag morgen. Det er ikke en fejl - det er alene systemteknisk.
 
Du betaler ved at taste dine kortoplysninger. Betaling kan ikke ske på anden måde, hverken kontant eller ved bankoverførsel. 
 
Medlemskabet fornys hvert halve år den 1. februar og 1. august. Det sker automatisk, hvis dine betalingsoplysninger på din profil er opdaterede. Medlemskab refunderes ikke, hvis man opsiger medlemskabet i løbet af sæsonen. 
 
Holdundervisningen betales forud hver måned og forsætter, indtil du opsiger din plads på holdet.
 
Hvis du vil aflyse en enkelt ridetime, skal du skrive en sms til din ridelærer. Du kan se telefonnumre under personale
  
Afmelding/opsigelse 
Hvis du ikke længere vil ride, skal du skrive en mail til rideskole@gek.dk. Der er en måneds opsigelse fra den 1. i måneden. Opsigelsen er først gyldig, når du har fået en bekræftelse på mail fra kontoret. Du kan selvfølgelig ride i opsigelsesperioden.
 
Du vil i løbet af måneden få en automatisk genereret mail om, at vi trækker betaling for den måned, hvor opsigelsen gælder fra. Vi skal dog nok sørge for at afmelde dig, så du ikke kommer til at betale.
 
Grunden til at vi først afmelder dig ved månedens udgang er, at du kan deltage i undervisningen i opsigelsesperioden. Og så snart vi afmelder dig, bliver pladsen givet fri til den næste på ventelisten. Så for at undgå situationer, hvor 2 personer gerne vil ride samtidigt på samme hest/pony, afmelder vi dig så tæt på opsigelsesdagen som muligt.
 
Når du er udmeldt af klubben, slettes betalingsoplysningerne automatisk.
 

Sponsorer